find et
renseri
nær dig

Vaskeri nær dig med garantiPortal til at finde renserier og vaskerier i DanmarkRenseri med garanti og kvalitetVaskeri med garanti og kvalitetFind dit nærmeste vaskeri med kvalitetsgarantiFind dit nærmeste renseri med kvalitetsgaranti

forside2018-11-30T15:29:22+00:00

Renseri og vaskeri med garanti nær dig

En portal til at finde det nærmeste kvalitetsrenseri

Denne side fungerer først og fremmest som en portal, hvor du kan finde dit nærmeste renseri og vaskeri. Alle renserierne og vaskerierne her på siden, er medlemmer af Dansk Renseri Forening. Derfor er du altid sikret samme høje kvalitet og garanti, uanset hvilket renseri du vælger på listen.

 

Kvalitetsbevidste renserier og vaskerier

Vi er af den overbevisning, at det altid er bedre og billigere at vedligeholde, end det er at købe nyt. Hos alle renserier, der er tilknyttede medlemmer af Dansk Renseri Forening, er du garanteret, at dit tøj renses og behandles ordentligt. Før alle rensninger undersøges tøjet og dets materiale, og det besluttes derefter hvilken rensningsmetode, der skal bruges. Denne proces gennemgåes hver gang, der indleveres tøj til et af vores renserier. Vi springer altså aldrig over, hvor gærdet er lavest.

 

Det miljøbevidste valg

Dansk Renseri Forening værner om miljøet, og alle rensemetoder overholder fastlagte regler og krav. Vi går forrest og er med til at gøre renseribranchen endnu mere miljøbevidst. Alt renseaffald gøres op og dokumenteres, således at der altid føres kontrol med de kemikalier, som der gøres brug af. Vi afholder derudover obligatoriske miljøkurser for vores medlemmer, hvorfor miljøet altid er en hovedprioritet for dem.

 

Højt niveau med videreuddannelse og garantiordning

Medlemmerne i Dansk Renseri Forening er alle selvstændige renserier og vaskerier fordelt over hele landet. Vores medlemmer sørger altid for at udføre nænsom og kontrolleret rensning af tøj og tekstiler. Hvis dette ikke bliver gjort rigtigt, så risikerer man nemlig at beskadige tøjet. Alle vores medlemmer er derfor en del af vores fælles garantiordning, og de modtager alle løbende uddannelse af deres personale, for at opretholde kvaliteten. På denne måde sikrer vi os, at rensningen af dit tøj altid sker med garanti for kvalitet.

 

Vi er rigtig gode til vores fag, men man kan jo aldrig blive for god til noget. For også at kunne opretholde det høje niveau, tilbydes alle medlemmer løbende kurser og uddannelser indenfor renserifaget.

Vi fjerner alle pletter

Når vi siger at vi kan fjerne alt, så mener vi det (næsten) bogstaveligt talt. Men bare rolig – vi klipper selvfølgelig ikke pletten af, selvom det ville være den nemme løsning. Vores medlemmer sørger altid for at udføre nænsom og kontrolleret rensning af tøj og tekstiler, så du er sikret et pletfrit resultat (uden huller).

Professionel behandling af dig og dine tekstiler

Som nævnt ovenfor, er alle medlemmer af Dansk Renseri Forening en del af en fælles forsikringsordning og gennemfører egne faguddannelser af personalet. Du er med andre ord altid sikker på professionel behandling af dig og dine tekstiler, når du henvender dig til et renseri eller vaskeri, der er medlem af Dansk Renseri Forening.

Fjern pletten selv med vores pletguide