Der er heldigvis hjælp at hente, for vi har her samlet en oversigt over nogle relevante spørgsmål, som kan hjælpe dig godt på vej til at vælge den helt rigtige vaskemaskine til dig og dine behov.
Hvor meget vægt skal din vaskemaskine kunne rumme?
Noget af det vigtigste, når det kommer til vaskemaskiner, er at finde ud af, hvor meget tøj maskinen skal kunne rumme.
Her er der meget stor forskel på, om du skal vaske tøj for en familie på fem personer, eller om du bor alene og kun skal vaske dit eget tøj.
Vælger du en vaskemaskine, der har en for lille kapacitet pr. vask til dit behov, vil du opleve, at du skal vaske meget oftere end du plejer for at vaske samme mængde tøj.
Er vaskemaskinens kapacitet omvendt meget større end dit behov, vil du være nødt til at vente meget længe mellem dine vaske eller at sætte en kun halvfuld maskine over.
Ingen af delene er særlig miljøvenlige eller økonomiske, og derfor kan det godt betale sig at vælge en vaskemaskine, der har den helt rigtige tøjkapacitet.
Hvor stor kapacitet skal din vaskemaskine have?
Nedenfor kan du finde en generel oversigt, som du kan bruge som rettesnor for, hvor meget vægt din vaskemaskine skal kunne rumme alt afhængigt af, hvor mange personer der er i din husstand.
3,5-4 kg: Denne kapacitet er perfekt til de helt små husholdninger på 1-2 personer. Samtidig fylder vaskemaskinen ikke ret meget, så har du pladsmangel, kan denne vaskekapacitet være ideel for dig.
6-7 kg: Denne kapacitet er særligt velegnet til de lidt større husholdninger på 2-3 personer med eksempelvis to voksne og et barn.
8-9 kg: Bor du i en gennemsnitlig husstand med to voksne og 2-3 børn, så har du formentlig masser af vasketøj, der bugner i vasketøjskurven hver eneste dag. Vælger du en vaskemaskine med denne tøjkapacitet, vil du med al sandsynlighed godt kunne følge med det store tøjforbrug.
10-12 kg: Denne størrelse vaskemaskine er særligt velegnet til de helt store familier, typisk med mere end fem personer, og til dem der generelt bruger rigtigt meget tøj i løbet af en dag.