Brug en vaskeguide til at vælge vaskeprogrammer
Der er vaskesymboler i alt tøj. Her kan du se, om der skal tages særlige hensyn. Det kan f.eks. være, at tøjet kun tåler håndvask, tørrens eller skånevask. Du kan bruge vores vaskeguide til at vælge imellem de mange vaskeprogrammer.
Vaskemaskiner har flere vaskeprogrammer. Man skal f.eks. vælge skånevask, hvis der er en streg under vaskesymbolet. Og man skal vælge et ekstra skånsomt vaskeprogram, hvis der er to streger. Det vil typisk være et uldprogram.
Du kan være helt tryg ved at sende dit tøj til vores renserier og vaskerier, hvis du ikke selv vil vaske tøjet. Vi undersøger tøjet grundigt, før vi vælger den rette metode. Samtidig anvender vi vaskemiddel (bedst i test), ligesom vi passer på miljøet. Dermed er du sikret en ordentlig behandling af tøjet, uanset om det er hverdagstøjet eller brudekjolen.
Hør mere om vaskemærker hos en professionel
Kontakt gerne et vaskeri eller renseri blandt vores medlemmer, hvis du vil høre mere om vaskemærker. Du kan bruge vaskeguiden til at se, om du skal sende tøjet til vask eller rens, men vi skal nok vejlede dig. Vi undersøger altid tøjet og kigger på tøjets vaskesymboler, før vi renser eller vasker det.